Mysteriet om Erik: Planlagde han sin egen forsvinden?
8. marts forsvandt 73-årige Erik Madsen sporløst i ly af en voldsom brand i sit hus. Det er stadig en gåde, hvad der er sket ham. Nordjyske forfølger sporene efter Erik i tre fortællinger
Opdateret 24. maj 2022 kl. 11:52
VEBBESTRUP: En voldsom brand hærgede 8. marts 73-årige Erik Madsens landejendom ved Vebbestrup. Brandfolkene kæmpede en kamp mod flammerne, fordi man troede, at Erik Madsen befandt sig i det brændende hus.
Det viste sig, at Erik Madsen med al sandsynlighed ikke var i huset, da det brændte. Det blev startskuddet til en eftersøgning og efterforskning af den 73-årige mand, som indtil videre blot har rejst flere spørgsmål end det har givet svar.
For Erik Madsen er meget gangbesværet og svækket - og han er som forsvundet ud i den blå luft.
Der er ingen spor af ham i brandtomten, ligesom området omkring hans hus er blevet finkæmmet flere gange uden at finde ham. Der er heller ingen, der har set eller hørt fra ham siden branden, og der er ingen digitale spor af ham.
Politiet betegner det som en gåde, og er på helt bar bund i efterforskningen.
I tre dele undersøger NORDJYSKE Erik Madsens liv for at finde ud af, hvad der kan være sket ham. Er der tale om en tragedie, som politiet ikke er kommet til bunds i endnu? Er det en mand, der har planlagt sin egen forsvinden? Eller er det så voldsomt, at nogen har taget ham mod hans vilje og måske sat ild til hans hus?
Du kan læse første del her:
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.