Mystisk cykelmand
Politiet efterlyser forklaring på langsomtkørende snavset kassevogn
GETTRUP: En 11-årig drengs oplevelser onsdag eftermiddag på vej hjem fra skole, får Thisted Politi til at efterforske en måske helt uskyldig sag nærmere.
Drengen var på sin cykel på vej hjem fra Sydthy Friskole til sit hjem på Kobberøvej og her blev han overhalet af det, han kaldte en ”hvid, snavset og rusten kassevogn af typen WV Sharan, på gule plader og ruder hele vejen rundt”.
Chaufføren forklarede drengen til at være en ældre mand, brun i ansigtet, mange rynker, mørkhåret og i en mørk jakke med hvid skrift.
Drengen forklarede, at manden og bilen kørte langsomt og begge parter overhalede hinanden et par gange indtil Gettrup, hvor manden standsede og satte en cykel af, men da var drengen nået næsten hjem og hændelsen blev anmeldt.
På grund af de ubehagelige erfaringer fra Fyn med en mand, som antastede piger og som det tog tid at finde frem til, vil Thisted Politi gerne høre nærmere om sagen, der kan være helt naturlig og blot en person, som ledte efter en adresse og skulle aflevere en cykel.
Alligevel vil politiet gerne kende hele sagen og beder alle om at henvende sig på 114.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.