Redningsvæsen

Mystisk røg under Europahallen

Os fra brændende blade ført ind i Kongres og Kulturcenter

Der blev ikke brug for brandslangerne i denne omgang. Arkivfoto
Der blev ikke brug for brandslangerne i denne omgang. Arkivfoto Foto: Torben Hansen

AALBORG: En kraftig røgudvikling fra nogle brændende blade gav Beredskabscenter Aalborg en travl tid onsdag eftermiddag/aften.

Samtidig med, at brandfolk ved godt 17-tiden onsdag bekæmpede en brand i en børnehave i Vodskov, indløb der nemlig melding fra Aalborg Kongres og Kulturcenter, at der var røgudvikling i kælderen under Europahallen.

- Der var masser af røg, men vi kunne ikke finde nogen ild. Efter et stykke tid fandt vi dog ud af, at der havde været ild i nogle blade, som lå på en rist udenfor hallen, og at det var røgen fra disse blade, der blev suget ind i kælderen under hallen gennem et åbent vindue, forklarer indsatsleder Bent Tindal Pedersen, Beredskabscenter Aalborg.

Der var ingen mennesker i hallen, hvor der foregår noget renoveringsarbejde, så ingen var i far for at blive røgforgiftet.

- Vi fik slukket ilden i bladene og luftet godt ud under hallen, fortæller indsatslederen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden