Nåletræer fjernet fra lyngheden
Støtteforeningen for Nationalpark Thy er i fremgang og har masser af aktivitetstilbud ud i naturen
TVED: - Vi skal fjerne de uønskede nåletræer - og kun nåletræerne. De skal klippes under de nederste grene, ellers skyder de igen.
Det er Ove Jensen, Thisted, der er i gang med at instruere en halv snes deltagere i søndagens naturplejedag i Tved Klitplantage. Han beskriver sig selv som ”gammel befalingsmand”, men har ellers en baggrund i Friluftsrådet og var i sin tid med til at etablere Nationalpark Thy. I dag er han medlem af bestyrelsen i dens støtteforening, og det er i den anledning, at han står for efterårets naturplejedag.
Deltagerne er drejet fra Hanstholmvej ind til Tved Kirke, og lidt længere fremme har de svinget til højre ad Soldatervejen, som skovvejen hedder. Et par kilometer længere fremme er der etableret en p-plads, og efter instruktionen er der så kun omkring 100 meter hen til området Langsande - omkring 10 hektar lynghede, som Naturstyrelsen Thy i år har udpeget til støtteforeningens naturplejetur.
Gruppen af frivillige naturplejere deles i to - dem med og dem uden gummistøvler, for en del af området er noget vådt i bunden.
Frede Østergaard, Thisted, der er formand for Støtteforeningen for Nationalpark Thy, fortæller, at foreningen har 115 personlige medlemmer og 10 firmamedlemmer, og tallet er støt stigende.
Hvert forår og efterår er det nu femte år, man arrangerer naturplejedag - altid et nyt sted.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.