Når festen starter til middag
Rock i Frederikshavn har succes med at lokke flere folk til at komme tidligt
Opdateret 20. maj 2022 kl. 08:51
FREDERIKSHAVN: Når arrangørerne af Rock i Frederikshavn skal gøre regnskabet op, er det uhyre vigtigt, at publikum lægger penge på pladsen.
For det er i høj grad salget af øl og mad, som sikrer at man kommer ud med overskud.
Derfor har arrangørerne arbejdet målrettet med at få folk til at flytte deres forfester hjemme fra haverne og op på Knivholt.
Det fortæller Søren Jensen, der stiller med grill i megamaxi størrelse.
- Vi laver byens største forfest. Og vi kan se, at vi har ramt rigtigt med at satse på grillbuffet. For det er jo sådan folk ønsker at hygge sig. Med mad fra grillen og så et glas vin eller øl, fortæller han, mens folk stiller sig op i køen.
Samtidig betyder forfestflytningen, at alle kan være med og ingen skal tænke på at være chauffør for at fragte slænget op senere på dagen for at komme til koncert på Knivholt.
Søren Jensen får assistance i restaurant Flying Vespas udekøkken af Jan Bach, som senere på lørdagen skal hjælpe i en af de andre spisesteder, hvor man også kan sidde ned og sludre med vennerne, og hvor musikken ikke overdøjer hyggesnakken. Det er i den store lade, hvor folk blandt andet kan købe tarteletter.
Gæsterne til grillpartiet er i høj grad grad folk, der har gjort det til en tradition at mødes på Knivholt, når der er rockfest.
- For mig er det her en frederikshavnerfest. Så er det mindre vigtig, hvilken musik de har på programmet, siger Henrik Frederiksen og bakkes op af en gruppe piger i sølvbryllupsalderen, som de grinende afslører.
- Vi har kendt hinanden i rigtig mange år, og nu mødes vi ikke så tit. Så er den her lørdag en rigtig hyggelig måde at mødes på.
Lige nu er der salat på tallerken hos de fleste.
Men på et tidspunkt får man bare sådan lyst til koncertmad, som da mor her var ung.
Og det ved Claus Thorø, som driver Wilmas og som står et andet sted på pladsen
- Vi sælger pomfritter og pølser, og vi får travlt sidst på aften, forudser han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.