Naboer: Drab var en blodig affære
Politiet kender de sigtede i drabssagen fra Aggersundvej
Opdateret 17. maj 2022 kl. 10:07
AALBORG: Politiet kender de to sigtede i drabssagen fra Aggersundvej i Aalborg, hvor en 44-årig mand mistede livet natten til lørdag som følge af knivstik. Det oplyser politikommissær Lars Nørskov Jørgensen fra Nordjyllands Politi.
De to sigtede er en 31-årig mand og en 64-årig kvinde. Politiet ønsker fortsat ikke at sige noget om motivet til knivstikkeriet, som også gik ud over en 34-årig mand, der blev lettere såret.
NORDJYSKE har talt med flere naboer, som kan fortælle, at nattens opgør på Aggersundvej var en blodig affære, hvor der var tumult både i lejligheden og i opgangen, som i dag bærer tydeligt præg af knivstikkeriet, og som har indgået i politiets tekniske undersøgelser.
Opgøret fandt sted i en lejlighed på anden sal, og ifølge naboer havde der forud været afholdt en støjende fest i lejligheden. Hverken ofre eller de sigtede bor i lejligheden. Det gør til gengæld to kvinder, som holdt festen, der ifølge naboer havde 5-7 deltagere, som alle kommer fra nabolaget i Aalborg Øst.
Ifølge naboerne er der hverken tale om rockere eller andre bandemedlemmer, og opgøret har heller ikke noget med narko at gøre, vurderer de. Der er dog en hel del alkohol og hash i omgangskredsen, og der er tale om hyppige fester.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.