Naboer er utrygge ved nyt børneasylcenter
- Børneasylcenteret giver en utryg fornemmelse hos mange, siger Peter Ole Odgaard, der er nabo til det kommende asylcenter
V. JØLBY: Det kommende Børneasylcenter Mors, der får til huse på den tidligere Rovvig Efterskole, skaber utryghed i lokal-området.
- Jeg selv og flere af mine naboer synes, det er en voldsom belastning, at der etableres et børneasylcenter lige i nærheden, siger Peter Ole Odgaard, 79 år, der bor på Vestermarken godt en kilometer fra det kommende asylcenter.
Han lægger ikke skjul på, at han er bange for at blive stemplet som racist ved at træde frem med sin bekymring.
- Jeg har gennem mange år været medlem af partiet Venstre men fornyede ikke mit medlemskab efter smykkeloven, der ikke er rimelig. Jeg opfatter ikke mig selv som racistisk, men jeg kan ikke sige mig fri for at nære en frygt for det fremmede og for det ukendte, siger Peter Ole Odgaard.
Kommunikationskonsulent Lars Vestergaard, Asylcenter Vesthimmerland, er forberedt på, at børneasylcenteret vækker utryghed.
- Selvfølgelig er der en vis usikkerhed, når vi etablerer et nyt asylcenter. Derfor har vi også en række tiltag for at berolige lokalbefolkningen, blandt andet i form af dialogmøder, siger Lars Vestergaard.
Han opfordrer beboerne i området til at deltage i et informationsmøde om det nye asylcenter mandag 22. februar klokken 19-21 på Midtmors Sport i Øster Jølby.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.