Redningsvæsen

Naboer kastede sne på brændende bil

Indsatsleder roser naboer efter brand i Bindslev

Arkivfoto

Arkivfoto

BINDSLEV:Det kunne have udviklet sig til en villabrand, da der torsdag morgen kl. 07.45 udbrød brand i en bil i Korsgade i Bindslev.

Bilen holdt nemlig parkeret tæt på et udhæng til et hus, men det lykkedes at begrænse brandskaderne til selve bilen.

Det skyldes ikke mindst en snarrådig indsats fra tililende naboer.

- En flok naboer tænkte hurtigt og skyndte sig at skovle en masse sne på den brændende bil, inden vi nåede frem og fik bugt med de sidste flammer. Det var godt tænkt. Al mulig ros for det, siger indsatsleder Dennis Ottosen fra Beredskabscenter Hjørring.

Sad fast i sneen

Hos Nordjyllands Politi oplyser vagtchef Per Jørgensen, at bilens ejer havde været ude at køre en tur til morgen, at han var kørt fast i sneen og derefter blevet trukket fri, før han kørte hjem og stillede bilen i garagen igen.

Herefter selvantændte bilen ifølge politiets oplysninger.

Bilens motorrum er svært brandskadet, og der er røgskader i resten af bilen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.