Redningsvæsen

Naboer redder biler og motorcykler fra brændende villa

Ukrudtsbrænder årsag til store skader på villa i V. Hassing

Foto: Martin Damgård
Foto: Martin Damgård

Opdateret kl. 16:20

V. HASSING: Endnu en gang blev brug af en ukrudtsbrænder årsag til brand, og denne gang fik en villa i V. Hassing store skader.

Beredskabscenter Aalborg blev fredag klokken 13.15 kaldt ud til brand i en villa på Nordbyvej i V. Hassing.

I første omgang lød meldingen på ild i legehus placeret op ad villaen, men fremme på stedet kunne indsatsleder Peter Reinau konstatere, at ilden havde fået fat i husets tag og bredt sig til en dobbelt garage og til taget på resten af villaen.

- Omkring en tredjedel af taget var overtændt, oplyser indsatsleder Peter Reinau.

Der var tilkaldt slukningstog fra Hals med sprøjte og tankvogn samt en ekstra tankvogn og automobilsprøjte fra Aalborg. 14 brandfolk var i sving, alligevel havde ilden bredt sig så hurtigt på taget, at villaen har fået store skader.

- 75 procent af taget samt dobbeltgaragen er udbrændt. Resten af huset er kraftigt band, røg og sod skadet, siger Peter Reinau.

Ejerne var ikke hjemme, og Peter Reinau roser naboerne, som nåede at få biler og motorcykler ud af dobbeltgaragen samt vigtige dokumenter ud af huset, inden ilden havde bredt sig.

Det var brug af en ukrudtsbrænder ved legehuset, der startede brande i legehuset. Ilden har fået fat i legehuset, uden at det blev set, oplyser vagtchef Michael Elkjær, Nordjyllands Politi.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden