Sport

Nadim målhelt for Danmark

Den tidligere Fortuna-angriber satte trumf på efter indskiftning

Nadia Nadim har her scoret til 2-0. Foto: Henning Bagger/Scanpix
Nadia Nadim har her scoret til 2-0. Foto: Henning Bagger/Scanpix Scanpix Denmark

VIBORG: Det danske kvindelandshold i fodbold tog torsdag aften et stort skridt mod EM-slutrunden, da de foran 3400 tilskuere besejrede Slovakiet 4-0.

Danmark satte sig på opgøret fra starten, og med målscorer Pernille Harder som den store drivkraft førte de fortjent 1-0 ved pausen.

Fra anden halvlegs start kom den tidligere Fortuna Hjørring-angriber Nadia Nadim på banen, og hun leverede varen med målene til 2-0 og 3-0.

- Det føles dejligt. Jeg har haft en hård periode, og havde en lang flyvetur fra USA i kroppen, så jeg var lidt tung. Det fungerede jo også fint, at jeg kom ind der, sagde Nadia Nadim til DR3 med et stort smil efter kampen.

Fortuna Hjørring havde fire spillere med i truppen til EM-kvalifikationskampen, men kun Line S. Jensen fik spilletid. Det var som indskifter i anden halvleg.

Sanne Troelsgaard lukkede opgøret til 4-0 på kampens sidste aktion.

Danmark spiller på tirsdag mod Polen - også i Viborg. En sejr her vil så godt som sikre billetten til EM 2017 i Holland.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden