Nærmest royal visit i Svenstrup

Der var stort fremmøde til 18 års dagen.
Der var stort fremmøde til 18 års dagen.

Formanden for Svenstrup - Godthåb Husmoderforening, Lisbeth Dyrberg, bød torsdag aften, 12. januar, velkommen til 120 af foreningens 200 medlemmer i Svenstrup Sognegård.

Aftenens overskrift var "Fødselsdagsfest med underholdning", det var fødselsdag nummer 18 og der blev stillet noget spændende i udsigt til om 2 år.

De mange husmødre var mødt frem i god tid og snakken gik lystigt, bordene var dækket pænt op og der var vin på bordene, så man kunne hilse på hinanden og aftenens gæst, men først en vintersang fra højskolebogen.

Pludselig stod hun der "Dronningen", som på glimrende vis blev illuderet af Marna Lund fra Astrup.

Dronningen takkede for den varme velkomst og glædede sig over at besøge denne fascinerende egn tæt Rold skov, hun beklagede at prinsen ikke var med men han er jo gået på pension.

Majestæten omtalte også de mange arrangementer som foreningen afholdt bl.a. ture ud det blå, måske har de besøgt nogle af mine slotte, spurgte hun.

Efter dette underholdende dronninge-intermezzo var der tid til en fællessang: I Danmark er jeg født.

Efter en lille pause kom Marna Lund igen på scenen, nu som bakkesangerinde og det var heller ikke kedeligt.

Der blev sunget kendte og mindre kendte viser og sange, nogle som fællessang.

At se ud af deltagerne mimik, fodarbejde og klappen så ramte Marna Lund nogle ømme punkter.

Sangerinden har tidligere optrådt i Villestrupspillene og er særdeles scenevant.

Så blev der serveret smørrebrød og kaffe m/kransekage og der blev skålet i resterne af vinen.

Efter endnu optræden af Marna Lund, kunne formanden takke de fremmødte og ikke mindst "Dronningen" for en morsom aften.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden