Fodbold

Næste AaB-salg?

Flere klubber med Gent i spidsen jagter forsvarsspiller

Lasse Nielsen kan være næste AaB-spiller, der skifter til udlandet.  Foto Grete Dahl
Lasse Nielsen kan være næste AaB-spiller, der skifter til udlandet. Foto Grete Dahl Grete Dahl

AALBORG: Lasse Nielsen har et år tilbage af sin kontrakt med AaB, og forsvarsspilleren har på det seneste ikke lagt skjul på sin lyst til at prøve kræfter med en udenlandsk klub.

Det kan let blive en realitet allerede i denne transferrude.

I hvert fald er flere klubber interesserede i den stabile AaB-stopper med belgiske Gent i førersædet.

Gent har kontinuerligt været repræsenteret på lægterne på NORDJYSKE Arena i den forgangne sæson og belgierne har også haft et øje til Kasper Kusk og Nicklas Helenius.

En insider i det danske fodboldmiljø bekræfter overfor NORDJYSKE, at AaB allerede er ved at sondere spillermarkedet for en afløser til Lasse Nielsen.

Et salg af Lasse Nielsen må formodes at kunne indbringe mellem 500.000 og 750.000 euro kontant tilføjet præstationsrelaterede klausuler samt en fortjeneste til AaB i tilfælde af videresalg.

Sportschef Allan Gaarde har sædvanen tro ingen kommentarer til spekulationerne, men det er ganske givet, at AaB skal slå til i denne transferrude, hvis de vil have et millionbeløb for Lasse Nielsen, der sidste efterår spillede en kamp for det danske A-landshold. Det var i Odense mod Slovakiet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden