Næsten klar til cykler
Banesti ved Vadum er begyndt at tage form
Opdateret 24. maj 2022 kl. 12:54
VADUM: Etableringen af den ny banesti ved Vadum er nu så langt, at initiativtagerne ser frem til at kunne holde indvielse i september.
Bro er færdig
Arbejdet er ganske vist blevet forsinket et par uger, men stien kan allerede nu bruges på strækningen fra Vadum til Søndergårdsvej i Voerbjerg.
Fra Vadum-siden er man færdige med en sti belagt med stenmel helt frem til Lindholm å, hvor der er etableret en ny bro, der er lavet som en kopi af den oprindelige jernbanebro, og der er også lavet sti langs vandski-søen, selvom man her mangler den sidste belægning.
Lejrplads på trapperne
Stykket fra Nørlang til Jammerbugt kommune er også færdigt, så nu kan man cykle helt til Aabybro. Og i indeværende måned går man desuden i gang med at etablere en primitiv lejrplads i nærheden af Brorholtvej, samt bord-bænke sæt, skilte og informationstavle. Det hele forventes afsluttet inden udgangen af august måned.
Rådmænd skal cykle
Den officielle indvielse af Vadum Banesti kommer til at onsdag den 3. september kl. 10 ved lejrpladsen nær Brorholtvej. Initiativtagerne har blandt andet inviteret rådmændene fra by- og landskabsforvaltningen samt sundheds og kulturforvaltningen til at klippe snore, og man forventer naturligvis, at de kommer cyklende fra Aalborg.
- Fra Vadum Samråd håber vi, at rigtig mange fra Vadum området vil møde op, gående eller cyklende. Vi har f.eks. allerede nu tilsagn fra en stor gruppe elever fra Vadum skole, fortæller tovholder Lars Jørgen Nielsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.