Floorball

Næstformand ny træner i Blackhawks

Thorkild Christoffersen overtager klubbens dameligahold

Thorkild Christoffersen skal træner dameligaholdet fra Blackhawks.Arkivfoto: Carl Th. Poulsen
Thorkild Christoffersen skal træner dameligaholdet fra Blackhawks.Arkivfoto: Carl Th. Poulsen Carl Th. Poulsen

FREDERIKSHAVN: Den tidligere U19 landsholdstræner, Thorkild Christoffersen, der også er næstformand i Frederikshavn Blackhawks, skal være ny cheftræner for klubbens dameligahold i den kommende sæson.

Han skal afløse Sylvester Hansen, der fortsætter i en nyoprettet stilling i klubben som sælger/event manager, hvor han skal være med til at sælge klubben ud ad til og lave oplæg til klubbens fremtidige sponsorprofil samt sælge sponsorater.

Endelig er det afklaret, at spillerprofilen på ligaholdet, Cecilia Di Nardo, også skal være assistenttræner.

Høj træneruddannelse

Thorkild Christoffersen har en af landets højeste træneruddannelser i floorball og har været træner for flere forskellige hold i det tidligere Frederikshavn Bulldogs.

- De seneste seks år har han også været træner for det danske U19 herrelandshold, så det er en yderst kompetent træner, damerne nu får fornøjelsen af, siger Bjørn Fuglsang, der er formand for Frederikshavn Blackhawks.

Han glæder sig også over, at tilbagevendte Cecilia Di Nardo bliver ny assistent.

- Hun er en type, som mange af vores unge spillere virkelig ser op til, og hun vil virkelig kunne være med til at give de unge noget.

- Endelig skal ansættelsen af Sylvester Hansen være med til at gøre vores hjemmekampe til en oplevelse for vores sponsorer, tilskuere og spillere. Vi skal blive bedre til at sælge vores sport, så vi fortsat kan sikre os tilgang i ungdomsrækkerne og fastholde vores position som Danmarks floorball by nummer et, slutter Bjørn Fuglsang.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden