Narko: Elever bortvist fra efterskole
Episode med narkotika er ført til bortvisning af elever - sag overgivet til politiet
Opdateret kl. 19:28
BRØNDERSLEV: Fire elever på Try Efterskole er mandag blevet bortvist. Det bekræfter skolens forstander, Thomas Wind Eskildsen.
- Vi har bortvist nogle elever. Sagen er overgivet til politiet, og der er en efterforskning i gang, siger han til NORDJYSKE.
Han vil ikke gå i detaljer med, hvad der ligger bag.
- Der har været en episode med narkotika på skolen, og sagen er overgivet til politiet, siger han.
Try Efterskole ligger mellem Hjallerup og Dronninglund.