Narkokriminalitet

Narko i kælder knyttet til 32-årig

Narko i lejlighed svarer til større fund

Arkivfoto

Arkivfoto

NØRRESUNDBY:Da en 32-årig mand fra Aalborg ikke ville forklare, hvordan han var kommet i besiddelse af en mindre mænge amfetamin til eget forbrug, så blev han også dømt for at eje en større mængde amfetamin til videresalg, som blev fundet i en kælder.

Det skete, selv om mange andre end den 32-årige havde adgang til kælderen, fordi en retskemisk analyse sagde, at narkoen kommer fra samme produktion.

Nordjyllands Politis specialpatrulje fik mistanke om, at den 32-årige lå inde med narko og ransagede derfor hans lejlighed onsdag aften 2. oktober sidste år.

Ransagning i kælder

Der blev fundet 12,83 gram amfetamin, som den 32-årige erkendte var til eget forbrug.

Men politiet fandt anledning til at udvide ransagningen til også en kælder, som beboerne i tre boligblokke har adgang til, oplyser anklager Rune Vestergaard. Og oven på en kabelføring blev der fundet to poser med godt 250 gram amfetamin.

Der blev hverken fundet dna eller fingeraftryk på poserne, som den 32-årige nægtede kendskab til.

Fra samme produktion

Men en retskemisk analyse på Aarhus Universitet viste med størst mulig sandsynlighed, at de to mængder narko kommer fra samme produktion. Ud fra sammensætningen af fyldstof og koncentration af narko er konklusionen nemlig, at der er god overensstemmelse mellem de to portioner amfetamin, oplyser Rune Vestergaard.

Derfor bad byretten i Aalborg den 32-årige forklare, hvordan det kunne hænge sammen, at der var fundet amfetamin, som højst sandsynligt kommer fra samme produktion, både i den 32-åriges lejlighed og i kælderen. Men manden nægtede at fortælle, hvor han havde købt de 12,83 gram amfetamin, da han ikke ønskede at være stikker. Derfor blev han dømt for begge portioner, og straffen blev 10 måneders fængsel, som han ankede på stedet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst