Narkohunden Berta overlevede ikke
Hunden, der forsvandt mandag i forbindelse med filmoptagelser ved Bratten Strand, døde af sine kvæstelser
Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:33
FREDERIKSHAVN: Narkohunden Berta, som mandag eftermiddag løb væk, da den skulle være med i nogle filmoptagelser ved Bratten Strand, er død af de kvæstelser, den fik, da den blev ramt af en bil ved Skagensvej i Ålbæk.
- Berta overlevede ikke. Skaderne var så alvorlige, at hunden ikke klarede den, fortæller politikommissær Henrik Jensen, leder af Hundeafdelingen ved Nordjyllands Politi. Han var den hundefører, som tog Berta med til stranden mandag.
Berta virkede bange og nervøs, og den stak af i det øjeblik, Henrik Jensen åbnede buret for at give den halsbånd på.
Indre blødninger
Efter flugten drev Berta rundt, og den er løbet 15-16 kilometer, inden den tidligt tirsdag morgen blev påkørt af en bil og slynget i et vandhul.
- Kvinden, der kørte bilen, blev på stedet og kontaktede selv politiet efter påkørslen. Hun har gjort, som hun skulle, siger Henrik Jensen.
Da hjælpen nåede frem, var hunden underafkølet, og det viste sig senere, at den havde indre blødninger efter sammenstødet med bilen.
Trods dyrlægehjælp lykkedes det ikke at redde hundens liv.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.