Naturbrand tæt på sommerhuse
Lokale sikrede at en brand i klitterne ved Klitmøller torsdag formiddag ikke bredte sig til to sommerhuse
Opdateret kl. 12:52
KLITMØLLER: En hurtig indsats fra en gruppe lokale sikrede, at beredskabet i Thisted Kommune hurtigt kunne efterslukke en brand i klitterne ved Kobbelsti i Klitmøller.
- Jeg har stor ros til dem, siger indsatsleder Henrik Gade.
Indsatsen fra de lokale med blandt andet skovle, som blev brugt til at slå ilden ned, betød, at Henrik Gade ved ankomsten kunne afvarsle Beredskabsstyrelsen i Thisted.
- Der er meget tørt under bunddækket og da det var tæt på flere sommerhuse alarmerede jeg dem på vejen derud.
Den kraftige vind sammen med tørt græs og marehalm betød, at ilden bredte sig hurtigt, men på grund af den hurtige indsats bredte den sig ikke til de nærliggende sommerhuse.
Det tørre døde græs betyder, at indsatslederen opfordrer alle til at passe på.
Hvordan branden er opstået har det ikke været muligt for brandfolkene at afklare, men det kan tænkes at stamme fra aske med gløder, som ikke er blevet slukket.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.