Naturen tjekkes for liv
Brønderslev-borgere er gode til at tjekke naturen for liv i naturen
BRØDNERSLEV: Brønderslev-borgere er gode til at tjekke naturen for det liv, der findes.
Med den mobile app NaturTjek fanger Brønderslevs borgere kommunens vilde dyr og planter. I dag er de mindre end 100 registreringer fra målet, der er sat af det landsdækkende projekt Biodiversitet Nu.
417 gange har borgere i Brønderslev Kommune registreret et dyr, plante eller naturtype med deres mobiltelefon.
Målet på 500 registreringer, der er lige om hjørnet, er sat af det landsdækkende citizen science-projekt Biodiversitet Nu, der engagerer borgere i alle landets kommuner i at indsamle data om naturen.
Og det er vigtigt, at Brønderslev når målet, da registreringerne af firben, lyng og klokkeblomst bliver sendt direkte til forskere på Københavns og Aarhus Universitet. Forskerne kan nemlig sige noget om den danske naturs tilstand ved at kende til udbredelsen af visse dyr og planter.
- Projektets formål er, at vi skal vide mere om biodiversiteten i den danske natur. Går det frem eller tilbage? Og hvis det går tilbage, hvilket det desværre tyder på, så kan vi bruge danskernes registreringer af dyr og planter til at målrette indsatsen og forhåbentligt vende den kedelige udvikling, siger projektleder Simon Leed Krøs fra Danmarks Naturfredningsforening.
Lufter du hunden? Går du til bussen eller toget? Eller hvad med en tur i skoven i weekenden? Når vi færdes ude kan app’en NaturTjek bruges til at gemme bestemte dyr og planter, som vi møder på vores vej. I app’en er der en oversigt over de arter, som du kan kigge efter. Et firben. En citronsommerfugl. Eller en klokkeblomst.
Når du møder en af de arter, der findes i NaturTjek-app’en, skal du bare vælge arten på listen. App’en indeholder gps, så din registrering gemmes der, hvor du er.
App’en Naturtjek kan downloades: http://www.biodiversitet.nu/hent-app
Læs mere om Projekt Biodiversitet Nu: http://www.biodiversitet.nu/om-projektet
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.