Navn frigivet på mand dræbt i busulykke
Nordjyllands Politi oplyser navnet på den mand, der i weekenden afgik ved døden efter at være kommet i klemme mellem en bus og en mur
Opdateret kl. 14:15
FREDERIKSHAVN: Den 58-årige mand, der lørdag eftermiddag blev fastklemt mellem en bus og en mur og senere afgik ved døden, var Laust Vilsbæk Sørensen fra Hjørring.
Det oplyser Nordjyllands Politi.
Ulykken skete i et garageanlæg på Suderbovej i Frederikshavn, da bremserne på en bus svigtede, og den 58-årige driftsleder kom i klemme mellem bussen og en mur.
Manden var ved bevidsthed, da han blev kørt væk i ambulance, men afgik senere ved døden.
Politiet betragter sagen som en arbejdsulykke.