Direktør forlader økonomisk udfordret festival
En ny direktør ventes at være på plads allerede i denne uge
Opdateret kl. 08:45
Jan Bertelsen forlader jobbet som direktør for Politicial Festival of Europe, og der skal findes en ny mand til at stå i spidsen for festivalen i Mariager. Det skriver TV2Nord.
Franz Cuculiza, der er formand for Political Festival of Europe, fortæller til TV2Nord, at der holdes ansættelsessamtaler i denne uge, og at en ny direktør forventes at være på plads i næste uge.
Festivalen havde debut i august 2022, med 300 arrangementer og flere end 200 talere fra mere end 30 europæiske lande.
Økonomisk har festivalen været udfordret. Byrådet i Mariagerfjord Kommune godkendte i november en ekstraordinær støtte på fire millioner kroner.
Penge, som festivalen oprindelig havde fået som lån, men ikke kunne betale tilbage. Byrådet bevilgede også en trækningsret på tre millioner kroner til 2023-udgaven af det, som er tænkt som et europæisk modstykke til folkemødet på Bornholm.
2023-udgaven af festivalen afholdes efter planen fra 24. til 26. august.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.