telekommunikationstjeneste

Nedbrud gør det umuligt at ringe til 1813 i Region Hovedstaden

TDC Erhverv skriver på sin hjemmeside, at der torsdag middag er en landsdækkende fejl på mobiltelefoni.

Et omfattende nedbrud hos TDC betyder, at det torsdag middag ikke er muligt at ringe til smitteopsporingen.

Det skriver Styrelsen for Patientsikkerhed på Twitter.

Det er heller ikke muligt at ringe hverken til eller fra hele styrelsen.

TDC bekræfter, at der i øjeblikket er et nedbrud på mobiltjenester torsdag.

- Der er i øjeblikket et omfattende nedbrud på mobiltjenester via TDC NET's mobilnet, hvilket blandt andet påvirker opkald til Styrelsen for Patientsikkerhed.

- Der arbejdes på højtryk på at finde en løsning på problemer, lyder det i en skriftlig kommentar fra TDC.

Flere andre myndigheder, blandt andet Sundhedsstyrelsen og Ankestyrelsen oplyser desuden, at man ikke kan ringe til dem i øjeblikket.

Region Hovedstaden skriver på Twitter, at det ikke er muligt for TDC-kunder at ringe til lægevagten på 1813.

Derfor opfordrer regionen til, at man låner en telefon, der ikke har TDC som udbyder, hvis man skal ringe 1813.

Ved akut skade kan man tage på den nærmeste akutmodtagelse.

TDC oplyser, at der ikke er nogen indikationer på, at alarmcentralen er påvirket af det aktuelle nedbrud.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden