Ulykker

Nedlagt landbrug næsten nedbrændt

Tagpladerne sprang, da ilden gik igennem taget

Foto: Martin Damgård
Foto: Martin Damgård

Opdateret 12. maj 2022 kl. 14:09

BIRKELSE: Lørdag kort efter klokken 12 indløb alarm om en brand på adressen Nørre Skoveng tæt ved Birkelse.

- Det drejer sig om et umiddelbart ubeboet landbrug, som har stået ubeboet igennem mange år, oplyser vagtchef Karsten Højrup Kristensen fra Nordjyllands Politi.

Foto: Martin Damgård

Da Nordjyllands Beredskab i Jammerbugt Kommune kom frem til stedet, havde ilden fået godt fat.

- I det samme jeg kom frem, sprang tagpladerne og ilden gik igennem taget, fortæller indsatsleder Ole Leonhardt fra Nordjyllands Beredskab.

Foto: Martin Damgård

Voldsomme brandskader

Det er uvist, hvordan der er gået ild i de faldefærdige bygninger.

- Der er voldsomme brandskader, og der skal være en form for undersøgelse, så vi kan finde ud af, hvorfor, siger vagtchef Karsten Højrup Kristensen.

Foto: Martin Damgård

Gå til relaterede emner

Forsiden