Advokatvirksomhed

Nedrevet ejendom ryger på tvang

Auktion over hus i Gølstrup ved Løkken - huset eksisterer bare ikke - det er allerede revet ned

Der bliver ikke meget ejendom at sælge på tvangsauktionen 26. februar. Foto: Grete Dahl
Der bliver ikke meget ejendom at sælge på tvangsauktionen 26. februar. Foto: Grete Dahl Foto: Grete Dahl

GØLSTRUP: - Der tages forbehold for, at der kan være uoverensstemmelse mellem BBR-meddelelse og de faktiske forhold.

Man kan sige mangt og meget om advokater, men de forstår virkelig at helgardere sig, skriver NORDJYSKE Stiftstidende lørdag.

Advokatfirmaet Vingaardshus i Aalborg har lige annonceret med en tvangsauktion over en ejendom i Gølstrup.

Vurdering: 1,6 millioner kroner

I annoncen beskrives en ejendom, som per 1. oktober 2011 er vurderet til 1,6 millioner kroner.

Det morsomme er bare, at i starten af sidste uge begyndte en gravko fra Sejlstrup Entreprenørforretning nedrivningen af ejendommen.

De sidste mure er væltet og 26. februar - når der er tvangsauktion - er der næppe mere end en tom grund tilbage.

Forbud mod beboelse

Retfærdigvis skal skrives, at annoncen også fortæller, at ejendommen er tinglyst med forbud om beboelse og påbud om nedrivningen.

Advokatfirmaet er nu blevet gjort opmærksom på nedrivningen, så de kommer næppe til at sælge grunden for mere end højest grundværdien på 118.700 kroner.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden