Nedrykkere udraderede EH Aalborg
EH Aalborg var ikke i nærheden af point mod Sønderjyske
Opdateret 10. maj 2022 kl. 16:37
AABENRAA: Tidligere på sæsonen overraskede EH Aalborg, da det på hjemmebane blev til en sejr over liganedrykkerne fra Sønderjyske, men lørdag eftermiddag fik sønderjyderne revancheret det nederlag ganske grundigt.
Hjemme i Aabenraa vandt Sønderjyske en sikker sejr på 29-22 i et opgør, hvor der aldrig rigtig var tvivl om udfaldet. Ved pausen havde hjemmeholdet således allerede etableret en føring på 17-10.
Maria Hellerup Olsen blev topscorer for EH Aalborg med sine seks scoringer.