Nedstyrtet sommerhus fjernet
Påbud ikke fulgt, så nu har kommunen fjernet huset på Nørlev Strand
Opdateret kl. 21:41
NØRLEV: Efter at et påbud om fjernelse af et nedstyrtet sommerhus på Nørlev Strand ikke blev fulgt inden fristen 1. juni, er Hjørring kommune nu skredet ind og har fjernet huset på ejerens regning. Det skete torsdag.
Ejeren mente, at en klage over påbuddet til Statsforvaltningen har opsættende virkning, men det er Hjørring Kommune altså ikke enig i.
Tre andre truede sommerhuse vil blive forsøgt reddet med en ny støbt sokkel og fodring med sand.