Nedtur for indsatsen over for arbejdsløse

Udvalgsformand Finn Cilleborg (S) skuffet over, at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) reducerer bevillingen til De Lokale Beskæftigelsesråd

Den nedsatte støtte til De Lokale Beskæftigelsesråd vil blandt andet andet kunne mærkes på mentor-ordninger - som her i Føtex Hobro. Arkivfoto: Claus Søndberg

Den nedsatte støtte til De Lokale Beskæftigelsesråd vil blandt andet andet kunne mærkes på mentor-ordninger - som her i Føtex Hobro. Arkivfoto: Claus Søndberg

Den besparelse vil ramme de svageste på arbejdsmarkedet. - Det er simpelt hen ikke logisk af regeringen lige nu at reducere indsatsen over for dem, der i forvejen har allersværest ved at etablere sig på arbejdspladserne, kommenterer Finn Cilleborg (S), formand for arbejdsmarkedsudvalget i Mariagerfjord Kommune. Kritikken og bebrejdelserne retter han mod partifællen, beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, fordi regeringen i forbindelse med vedtagelse af finansloven ikke øgede bevillingerne til Det Lokale Beskæftigelsesråd, men tværtimod skar ned. Betragtelig besparelse Så sent som i fjor lå den samlede statsstøtte til LBR i de danske kommuner på den gode side af 125 millioner kroner. Forventningerne lød på en forøgelse på op mod 175 millioner eller knap 1,4 mio. kroner til Mariagerfjord. Men indsatsen i 2012 ender med akkurat at runde 100 millioner kroner - og for Mariagerfjord Kommunes vedkommende i en bevilling på 783.000 kroner. - Selv havde jeg nu ikke sat næsen op efter mere end cirka 950.000 kroner. Men det her ligger helt klart i underkanten, kritiserer Finn Cilleborg.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.