Nedtur for TFC i Odder
Thisted FC levede ikke op til sidste uges gode takter i lørdagens kamp mod Odder
ODDER: Thisted FC måtte lørdag tage hjem til Thy uden point, da det blev til et skuffende nederlag på 0-1 i 2. divisionskampen mod Odder.
Udeholdet startede godt og pressede Odder helt i bund i de første 20 minutter, og generelt havde Thisted bolden i store dele af kampen, da Odder pakkede sig godt ned og scorede kampens enlige mål efter godt en halv times spil.
- Vi vidste godt, at de ville spille, som de gjorde, men vi var bare ikke dygtige nok til at komme igennem og få spillet os frem til chancer, siger Thisted-træneren Peter ”Snak” Christensen, der allerede efter godt et kvarters spil måtte skifte Martin Søndergaard ind i TFC-forsvaret i stedet for en skadet Mikkel Taiki Pedersen.
Anden halvleg mindede stort set meget om den første. Thisted havde alt spillet på banen, men det lykkedes ikke de blå-hvide at komme frem til de helt store chancer.
- Vi spillede ikke hurtigt nok, og der var i det hele taget stor uskarphed på den sidste tredjedel af banen med en masse dårlige indlæg og en masse halve chancer, der ikke blev udnyttet, fortsætter ”Snak” Christensen, der kunne se magtesløst til fra sidelinjen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.