Nej til en direkte gymnasiebus

Bussen vil koste omkring 25.000 kr. pr. elev eller 63 kr. pr tur.

Ideen om en gennemgående busforbindelse fra Saltum over Pandrup, Kaas og Birkelse direkte til og fra Fjerritslev Gymnasium er blevet skudt i sænk i teknik- og miljøudvalget som en alt for dyr løsning. Den direkte forbindelse uden skifte i Aabybro har været diskuteret jævnligt siden 2006, og nu har NT sat kroner på den kommunale udgift til sådan en busdrift, hvis den skal indføres næste år, nemlig 952.000 kr. om året. Det svarer til mindst 25.000 kr. pr. elev, eller 63 kroner pr. tur, lyder beregningen, og det siger et enigt udvalg nej til at bruge på en gennemgående rute. - Der findes en løsning med skifte i Aabybro, og så vil vi ikke bruge så mange penge på en ny rute, siger udvalgsformand Jens Chr. Golding (S). NT vil fra næste år udvide antallet af afgange på rute 970X og 971X, mens der bliver færre afgange på rute 70 og 71. Det er foreslået, at både rute 70, 71 og 200 skal til at køre ind forbi lufthavnen, men politikerne i Jammerbugt synes det kun er rute 200 mellem Blokhus og Aalborg, der skal det. - På rute 70 og 71 sidder passagererne i forvejen i lang tid i bussen, og det vil bare være irriterende, at de også skal forbi lufthavnen, hvor de sjældent har et ærinde, påpeger Golding.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.