Aalborg

Net-hjælp på Trekanten

Borgere kan få hjælp til personlige it-spørgsmål på Trekanten

Trekantens It-café bliver nu ramme om et nyt tilbud til dem, der har svært ved at finde vej i den digitale jungle. Foto: Chris Hayes
Trekantens It-café bliver nu ramme om et nyt tilbud til dem, der har svært ved at finde vej i den digitale jungle. Foto: Chris Hayes

I 2012 starter Folkeinformation et nyt tiltag, der hedder åben it-café på Trekanten. Her kan alle borgere få hjælp til personlige it-spørgsmål som brug af mail, nem ID, netbank, offentlig service og sociale medier. Der vil blive åben it-café to gange om ugen i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp og Ældre Sagen. Så man skal bare holde øje med startdatoerne på Trekantens hjemmeside www.trekanten.info. I Danmark er en tredjedel af befolkningen digitale analfabeter. Det kan mærkes på bibliotekerne, hvor der blandt brugerne er stigende behov for personlig hjælp til it-problemer. På Trekanten har man især oplevet behovet stige i takt med den øgede digitalisering af offentlig service. It-caféen skal drives af frivillige, der har lyst og evner til at hjælpe andre. Den er et gratis og uforpligtende tilbud for alle - derfor er der brug for frivillige kræfter.

Gå til relaterede emner

Forsiden