Udland

New York efter storm: En historie om to byer

Manhattan er blevet skarpt opdelt efter uvejret, som har efterladt hundredtusinder uden elektricitet.

New York efter storm: En historie om to byer

Det er historien om to forskellige byer. I den ene er der lys, åbne restauranter og fungerende elevatorer. I den anden er der mørke og mangel på vand, og det er end ikke muligt at købe et lille stykke pizza.

Sådan er Manhattan blevet delt op efter superstormen Sandy. De, der mangler alt, er de hundredtusinder, som bor syd for 39. gade, hvor der ikke er el på grund af en eksplosion under uvejret.

Ingen brusebade, ingen toiletter og dårligt nok et signal, så det er muligt at tale i mobiltelefon.

Dertil kommer, at de, der bor højt oppe i skyskraberne, næsten skal gennemføre en bjergbestigning for at op til deres lejlighed, fordi elevatorerne er ude af drift.

Det eneste lys, der virker på de smarte gader i Greenwich Village og i East Village om natten, kommer fra politiets patruljevogne.

Imens fortsætter livet som normalt på det nordlige Manhattan, hvor alle kan tage et varmt bad, se American Idol i fjernsyet og gå ned til bistroen. Her er det voldsomme uvejr næsten glemt.

Trafiklysene virker og næsten alle har en iPad foran sig, og Metropolitan Opera gennemfører sine forestillinger som sædvanligt bag de elegante døre, der åbnes af dørmænd med behandskede hænder.

For at føje spot til skade vil New Yorks undergrundsbane kun virke på det nordlige Manhattan, når den genåbnes delvist torsdag.

- Intet er åbnet, og intet virker, hvor jeg bor, siger Mike Shannon, der arbejder i Wall Street og bor i East Village.

Han har to hunde, som han må bære ned på gaden flere gange dagligt.

På den vestlige side af Manhattan er der atter lys på Empire State Building, der ligger på 34. gade. Livet er her neon-normalt med trafikpropper og overfyldte restauranter.

Men der er mange, som løbende mindes om krise.

- Vi har ikke elektricitet og vand på hotellet. Alt er mørkt der, siger en tysk turist, Sonja Kazma.

- Det under mig, at amerikanerne kan flyve til månen, men ikke er i stand til at klare et elektricitetsproblem på et par dage. Jeg har fået nok. Jeg vil væk herfra hurtigst muligt, siger hun.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst