Ni- og 10-årig satte ild til skur
De to knægte var særdeles brødebetyngede efter leg med tændstikker ved institution i Gedsted
GEDSTED: To drenge på henholdsvis ni og 10 år stod torsdag ved 17.20-tiden bag en brand i et skur ved en tidligere børnehave på Lyngvej i Gedsted i Vesthimmerlands Kommune.
- Ilden havde godt fat i et udhus ved den tidligere børnehave, der nu buges af dagplejen i Gedsted. Ilden nåede også at få fat i taget på selve den tidligere børnehave, men vi fik dog slukket ilden på en halv times tid, konstaterer indsatsleder Elo Sørensen fra Beredskab Vesthimmerland.
Et vidne så de to drenge stikke af fra stedet - den ene med en pakke tændstikker i hånden.
- I første omgang nægtede de to, men stillet overfor betjentenes tvivl endte de to drenge med at indrømme, at de havde tændt ilden, fortæller vagtchef Per Jørgensen, Nordjyllands Politi.
- Vi fik talt med forældrene til de to, der var særdeles brødebetyngede, og drengene fik en løftet pegefinger, og så blev der ellers udvekslet forsikringsoplysninger, siger vagtchefen, der glæder sig over, at drengestregerne kunne ordnes i nogenlunde mindelighed.Jens
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.