Ni taget for spritkørsel
Syv kørte på knallert med for meget sprit i blodet
Opdateret kl. 20:49
NORDJYLLAND: Hele ni trafikanter blev snuppet med for meget alkohol i blodet i løbet af godt fem timer lørdag eftermiddag rundt omkring i det nordjyske.
Syv af de ni blev taget mens de kørte på knallert.
Politiets motorcykler var til stede over det meste af landsdelen.
Tre af de spirituspåvirkede personer på knallert blev stoppet på Østerbro i Aalborg. Desuden var der gevinst for politiet uden for Hjallerup, tæt på Dybvad, ved Jerslev og i Brønderslev, hvor folk på knallert også blev anholdt og sigtet for spritkørsel.
En spritbilist blev snuppet på vej hjem fra Hjallerup Marked, og endelig blev en gammel kending, en 39-årig mand fra Himmerland, stoppet på Hadsund Landevej ved Gistrup. Hans bil blev samtidig beslaglagt, da han gentagne gange er blevet stoppet med for høje alkoholpromiller i blodet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.