Nicolaj fik en svær start på livet

THISTED:- Jeg er en stor dreng. Jeg kan selv godt.

Nicolaj kravler ihærdigt op af ribberne for at nå elefanten. Man skal kigge godt efter for at få øje på den to-årige drengs handicap - en delvis lammelse af højre arm.

Takket være et nøje tilrettelagt fysioterapeutisk træningsprogram siden han var ganske spæd, er Nicolaj Thinggaard Kristiansen nået rigtig langt i evnen til at bevæge og bruge armen.

Da Nicolaj blev født var det med de dårligst tænkelige odds:

- Karsten og jeg var blevet kaldt til samtale med overlægen og en sygeplejerske. Vi kunne godt fornemme allerede, da vi satte os i samtalerummet, at det her var alvorligt. Overlægen pakkede heller ikke noget ind. Nicolajs tilstand var kritisk, og ville han overleve, hvad de nok mente, at han ville, var det et sølle lille liv. Han sagde det klart og barskt, at havde Nicolaj ikke trukket vejret selv, ville de anbefale os at få slukket for respiratoren. Men det gjorde han heldigvis.

Sådan skriver Nicolajs mor, Camilla Bettina Poulsen (34), som overskrift i et af kapitlerne i sin bog ”Stor (u)lykke”, der netop er udkommet.

Camilla Bettina Poulsen beskriver et meget traumatisk fødselsforløb.

- Jordemoderen og lægen skiftedes nu til at rykke i min søn, og skulderen kom fri, men sad så også fast, og så rykkede de i dén et stykke tid.

Camilla mærkede i det lange og smertelige fødselsforløb hverken forståelse eller støtte fra jordemoderen, som hun senere har klaget over.

Nicolaj vejede ved fødslen 4830 gram, hvilket er en stor baby.

Straks efter forløsningen var Camillas søn helt slap og måtte genoplives. De første dage var meget kritiske - og hele forløbet har haft store psykiske og fysiske omkostninger for hele familien.

- I begyndelsen var han meget grædende og urolig. Han kunne ikke kapere for mange indtryk.

Familien blev fra begyndelsen tilknyttet specialister fra sygehuset - et neuropædiatrisk team, børnefysioterapeuter og en socialrådgiver.

Drengens prognose var dårlig.

- Alle regnede med, at han ville blive meget handicappet, men jeg havde selv svært ved at se det.

Camilla fornemmede øjenkontakt lang tid før eksperterne, og det var også hende, der altid forudså, når han ville begynde at kravle og gå.

- Træning, stimulering og tid kan gøre rigtig meget, påpeger Camilla.

Bogen har hun skrevet af to væsentlige årsager.

Først og fremmest fordi hun ønsker en debat om, hvordan sundhedspersonalet tackler fødsler, når man ved, at der er en særlig risiko.

Camilla henviser til, at fødselslægernes egen forening selv anbefaler kejsersnit, hvis fostrene vurderes til at veje over 4500-5000 gram - og moderen er lav af højde.

- Jeg håber, der kan komme mere fokus på fødsler af for store børn - at man anerkender, at der er en stor risiko forbundet med det.

Camilla Poulsen har også udgivet sin bog som en selvhjælpsbog for de mange kvinder, der oplever komplicerede fødselsforløb, skader og psykiske eftervirkninger, der kan være forbundet med det.

Derfor har hun også kombineret sin egen fortælling med indlæg fra forskellige fagpersoner. Det er jordmoder Pia Hern, professor og speciallæge i psykiatri, Poul Videbech og sygehuspræst Ruth Østergaard Poulsen.

Fødselsdepression og posttraumatisk stress syndrom kan være nogle af følgerne af en kedelig fødselsoplevelse.

- Jeg er blevet ekstremt følsom. Jeg har stadig svært ved at snakke om det uden at græde, fortæller Camilla Bettina Poulsen, der er tilbage i sit job i hjemmeplejen med en ugentlig arbejdstid på 34 timer.

Trods de voldsomme oplevelser på sjæl og legeme er historien om Nicolaj en solstrålehistorie.

- Generelt synes jeg faktisk, vi har fået en rigtig god hjælp.

Nicolaj har fået en mild start i en særlig godt normeret specialdagpleje i Thisted Kommune, Lillegruppen, og træningen tre gange ugentligt har gjort underværker.

- Det er stadig svært for ham at føre armen opad og udad. Men hvis ikke vi havde trænet, ville armen være stivnet helt og aldeles, forklarer fysioterapeut Jette Tøfting Jensen.

Hidtil har hun måttet ”snige sig til” træningen, der er foregået som en leg.

Målet er nu, at Nicolaj selv bliver i stand til at træne, sådan at bevægeligheden bliver vedligeholdt.

- Han har jo udviklet sig helt fantastisk. Han er smilende og glad.

Som hun skriver i bogen et sted om sønnen:

”Du er i sandhed et lille mirakel”.

w

camillabettina.dk