Nikål og skidne æg

Det skulle ske på fastende hjerte - og æblet kunne indeholde en snaps "Snapse-æblet" skulle bl.a. modvirke sygdomme som ondt i ryggen i det kommende år.

Til påskemenuen hørte, alt efter, hvilken egn, vi kigger på, plovgrød, harvekager og tromleæg. Ordene dækker over risengrød, skidne æg og æbleskiver.

Allerede dengang serverede folk grønt for helbredets skyld. Blandt de påskeretter, der fortælles, er ni-kål en hyppig genganger. Det er en slags kålsuppe af ni forskellige slags kål - eller grønt - der spises skærtorsdag. Denne ret skulle også have gavnlige virkninger på helbredet. Og spiste folk ikke ni-kålen, kunne det give hovedpine, mavesmerter og ondt i ryggen.

Kål skulle tages bogstaveligt. Hvis kålen endnu ikke var vokset frem så tidligt på året, brugte folk andet grønt som et par brændenældeblade, et græsstrå indtil de kunne tælle til ni.

Rugmelsgrød blev spist langfredagsret og skidne æg påskedag eller påskelørdag. Påskelørdag kaldtes også skidtlørdag eller skiden lørdag, fordi det var vaskedag. Et andet navn er stumpelørdag, fordi dagen var alt for kort til at nå det hele - inden søndagen.

I dag spiser mange stadig skidne æg, og som en pendant til julens madtraditioner holder en del familier og vennelag påskefrokost, hvor æggeretter og lammekød bliver serveret.

Især i Østdanmark er disse - nyere - traditioner i følge en undersøgelse - særligt populære.