Håndbold

Nikolaj Jacobsen: Det er under al kritik

Kampprogrammet i slutspillet giver Bjerringbro-Silkeborg en uretfærdig fordel

Nikolaj Jacobsen raser over forskelsbehandling i slutspillet. Arkivfoto: Michael Koch
Nikolaj Jacobsen raser over forskelsbehandling i slutspillet. Arkivfoto: Michael Koch

Opdateret kl. 10:51

AALBORG: Nikolaj Jacobsen godkender sit holds præstation i lørdagens udebanenederlag til SønderjyskE i slutspillet, men humøret er alligevel ikke helt i top hos cheftræneren.

Aalborg Håndbold skal allerede møde Bjerringbro-Silkeborg (BSV) på tirsdag i Gigantium, og gæsterne får en stor fordel i forberedelserne til den vigtige kamp, fordi de har kunnet restituere siden onsdagens nederlag til KIF Kolding København.

- Det er under al kritik. Det må jeg være ærlig at sige, lyder det fra Nikolaj Jacobsen.

TV bestemmer betingelser

Cheftræneren hos Aalborg Håndbold så gerne, at lørdagens kamp mod SønderjyskE ligeledes var blevet spillet i onsdags, så BSV og Aalborg kunne gå ind til kampen på de samme vilkår.

Den kommende kamp skal vises i fjernsynet, og det er grunden til, at den afvikles tirsdag aften.

- Jeg synes ikke, at TV skal gå ind og bestemme, hvem der skal have fordelagtige betingelser i kampene. Det er jeg faktisk rigtig træt af, og jeg synes ikke, det er okay, siger Nikolaj Jacobsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden