Nørholm bliver bare smukkere
Hovedgaden skal fortælle historier
AALBORG: Før sommerferien fortalte en lille projektgruppe alle borgerne i Nørholm, at de agtede at gøre byen endnu smukkere og mere spændende.
Gruppen havde sendt en foreløbig ansøgning til Aalborg kommunes pulje til forskønnelse af byer i landdistrikterne og håbede selvfølgelig på, at nogle af de fire millioner i puljen ville ende i Nørholm.
For at give endnu større ejerskab til projektet blev der holdt borgermøde og med afsæt i alle de input, der kom her, blev projektet tilrettet.
Og nu skal det så finde sine egne ben at gå på.
Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling synes nemlig så godt om projektet, at de har valgt at sætte 500.000 kroner på højkant.
Tanken er, at pengene skal bruges til at skabe en fortællende hovedgade med afsæt i forskellige elementer.
- For det første vil vi lave en smuk og brugbar plads ved kirken, hvor bogbussen holder, understreger projektgruppen, der tæller Rasmus Krogh, Brith Klarborg Larsen og Marianne Høgsbro.
- Vi ønsker også at skave en sammenhæng mellem kirkepladsen g købmanden, så der kommer et ens udtryk.
- En tredje ide er at lave verdens mindste museum i den gamle telefonboks, lyder det fra gruppen.
De vil i første omgang få fat o en landskabsarkitekt, som skal hjælpe med at få idéerne ned på papir.
- Derefter tager vi en forhåndsafklaring med de lodsejere, der bliver berørt at projekterne, og inden noget sættes i værk kalder vi til
borgermøde, så alle får mulighed for at komme med input, understreger projektgruppen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.