Noget helt nyt, gammelt og dansk ...
Mandag ankom lærere og deltagere på dette års Thy Masterclass Kammermusikfestival til Bakkegaarden og gik straks i gang med prøverne
ARUP: - Det er spændende at skulle spille John Frandsen i Danmark, lød det mandag eftermiddag fra 22-årige bratschist Ieong Chen Ho, kaldet Katy, der er fra Macao i Kina, men nu studerer på Juillard School of Music i New York. Hun er blandt de 14 deltagere, der i år er inviteret til Nordvestjylland som deltager i Thy Masterclass Kammermusikfestival.
Og festivalens kunstneriske leder, fløjtenisten Craig Goodman, amerikaner, men arbejder i Strasbourg, er enig:
- Jeg synes, at vi har en rigtig god kombination af noget helt nyt, noget gammelt og noget dansk på repertoiret i år, og deltagernes niveau bliver bare højere og højere, lyder det:
- De unge har meget høje ambitioner - på musikkens vegne, understreger han.
Flamske Tony Nys fra Belgien er ny lærer i bratsch i år:
- Jeg er meget glad for at være her. I forvejen kendte jeg ikke festivalen, men jeg spiller ofte sammen med Daniel (Blumenthal, lærer i klaver, red.), og efter at jeg nu har forstået festivalens grundlag, er jeg sikker på, at næste år vil jeg anbefale nogle af mine studerende i Bruxelles at deltage, siger han.
I den kommende tid giver Thy Masterclass en række offentlige koncerter, startende fredag aften 16. august i Thisted Musikteater og sluttende samme sted søndag eftermiddag 25. august.
Dertil er der seks skolekoncerter, og såvel onsdag formiddag 14. august som torsdag formiddag 15. august inviteres publikum til åbne prøver på Bakkegaarden i Nr. Arup, hvor lærere og elever bor, spiser og øver de næste to uger.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.