Nordens flotteste bil
Toyota Supra fra Hjortdal står i 2,7 mio. kroner
HJORTDAL: Uden for porten ser der lidt tomt ud hos Demon Ice i Hjortdal. Men inden døre gemmer sig et hardcore monster på fire hjul med blot ”sølle” 500 hestekræfter under det topstylede ydre, skriver NORDJYSKE Stiftstidende tirsdag.
Lars Vodstrup, der er indehaver af Demon Ice, har med sin bil The Predatorian netop vundet en førsteplads som skandinaviens flotteste stylede bil ved Scandinavian Motor Show i Bella Centret.
- Han er helt klart min livshistorie, siger Lars Vodstrup, mens han trækker lagnerne af bilen. Ved første øjekast er ens tanke, at det simpelthen er for vildt. Hver en lille bitte detalje er designet 100 procent, så bilen fremstår fuldstændig som The Predatorian fra filmen Alien vs Predator. Den er ganske enkelt både særdeles uhyggelig og vildt fascinerende.
Lars Vodstrup har brugt tre år og fire måneder på at skabe sin drømmebil.
- Det har været en rejse at bygge ham. Jeg anede ikke, at det ville blive så kompleks en opgave. Så det er min livshistorie, det handler om, siger Lars Vodstrup.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.