Lystsejlads

Nordisk skibsvisit i Skudehavnen

24 skibe fra Danmark, Sverige og Norge gæster Aalborg forud for kapsejlads i morgen

Tanken bag Nordisk Sejlads er at videreføre den maritime kulturarv ved, at unge og ældre mødes om bord på skibene. Foto: Bente Poder
Tanken bag Nordisk Sejlads er at videreføre den maritime kulturarv ved, at unge og ældre mødes om bord på skibene. Foto: Bente Poder Bent Bach

AALBORG: Blæsten gik mere end almindeligt frisk over Skudehavnen, da en række traditionelt byggede og riggede skibe inviterede på åbent skib i Aalborg søndag eftermiddag.

Arrangementet var led i kapsejladsen Nordisk Sejlads, som besøger havnen i disse dage.

- Vi vil gerne være med til at videreføre den maritime kulturarv ved at unge og ældre mødes om bord på skibene, siger Tim Rasmussen Schjoldager.

Han er et af de fem danske medlemmer af foreningen bag kapsejladsen, der afvikles hver sommer på Kattegat og Skagerrak - i tre etaper og med tre værtsbyer.

- Vi kalder det en venskabsdyst, men hvert år går der da konkurrence i den, når skibene kommer ud, forklarer han.

Fjerde besøg

Det er fjerde gang, at Aalborg er værtsby for kapsejladsen. Sidst skibene var på besøg var i 2014, hvor byen var sluthavn - i år er Aalborg med som starthavn.

Og selv om det i går eftermiddags var lidt tyndt med både gæster og skibe, så skal de i alt 24 tilmeldte fartøjer nok være på plads, når kapsejladsen bliver skudt i gang mandag formiddag ud for Musikkens Hus.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden