Aalborg

Nordjyde blev Årets Æresslagter 2014

Indehaveren af Slagter Stiller kåret af Danske Slagtermestre

Slagtermester Thomas Korup Nielsen (t.v.) fra Slagter Stiller får hæderen som Årets Slagermester overrakt af formanden for Danske Slagtermestre, Leif Wilson Laustsen.
Slagtermester Thomas Korup Nielsen (t.v.) fra Slagter Stiller får hæderen som Årets Slagermester overrakt af formanden for Danske Slagtermestre, Leif Wilson Laustsen.

AALBORG: Slagtermester Thomas Korup Nielsen, indehaver af Slagter Stiller på Samsøgade 10 i Aalborg, er af landsorganisationen Danske Slagtermestre kåret som Årets Æresslagter. Hæderen blev tildelt af landsorganisationens formand i Moltkes Palæ i København.

Slagterbutikkens kunder blev fredag budt på champagne og kage for at markere hæderstitlen var gået til Thomas Korup Nielsen.

Prisen ”Årets Æresslagter” blev indstiftet i 1990 og er gennem årene givet til en række personer - både medlemmer og ikke-medlemmer af Danske Slagtermestre, som hver især og på forskellig vis har udmærket sig og ydet en særlig indsats til gavn for branchen.

Den 8. oktober i år var det præcis 25 år siden, Thomas Korup Nielsen startede i lære som butiksslagter hos Erik Stiller i Aalborg. Her fik han sin uddannelse og fik måske også her lagt kimen til ønsket om på sigt at blive selvstændig slagtermester.

Afstikker til Salling

Efter endt læretid tog han som nyuddannet slagtersvend en afstikker til Salling i Aalborg, hvor han samlede yderligere erfaring inden for faget, inden han i 1996 tog imod et tilbud fra sin tidligere mester om at vende tilbage til Slagter Stiller.

Ca. et halvt år efter at være vendt tilbage fik Thomas Korup Nielsen et tilbud om at overtage butikken, da Erik Stiller af familiemæssige årsager valgte at sætte butikken til salg.

Han tog straks imod udfordringen og havde kun en betingelse for at overtage butikken, nemlig at han samtidig måtte overtage navnet ”Slagter Stiller”.

- Noget af det første, du gjorde efter overtagelsen, var at melde butikken ind i Mesterslagteren, og i år 2000 indtrådte du i Mesterslagter-udvalget. Her sad du frem til 2003, hvor mad med mere startede op, og hvor du valgte at indmelde din butik i det nye kædesamarbejde som et af 14 medlemmer, fremhævede landsformand Leif Wilson Laustsen i talen til Thomas Korup Nielsen.

Formand for Mad med mere

- I marts 2003 blev du valgt som formand for mad med mere - en post, som du stadig bestrider til medlemmernes store glæde og tilfredsfreds. Du har været og er stadig en fantastisk inspirator for mad med mere, og din idérighed og evne til nytænkning har gjort dig til en højt værdsat medspiller i udviklingen af kædesamarbejdet.

- Selv om du er meget fraværende fra butikken i perioder, har du også formået at udvikle din egen butik, så den lever op til selv den mest kræsne forbrugers krav og forventninger til en moderne slagter, lød det bl.a. i begrundelsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden