Arbejdsløshed

Nordjyde foreslår ny dagpengemodel

Folketingsmedlem Bjarne Laustsen får støtte til forslag fra FOA-formand

Bjarne Laustsen tror på den nye model for dagpenge genoptjening. Foto: Keld Navntoft/Scanpix
Bjarne Laustsen tror på den nye model for dagpenge genoptjening. Foto: Keld Navntoft/Scanpix Scanpix

Opdateret kl. 10:03

DANMARK: Midt i den ophedede dagpengedebat foreslår en erfaren socialdemokrat, at regeringen kopierer en model, hvor højtuddannede ledige optjener dagpengeret, til også at omfatte ledige i jobrotation. FOA-formand Dennis Kristensen opfordrer regeringen til at kigge på forslaget. Det skriver Fagbladet FOA.

- Hvis vi bruger den samme model på jobrotation og aktivering, som vi bruger på højtuddannede, vil flere af de udfaldsramte dagpengemodtagere kunne reddes fra økonomisk ruin.

Efter flere lappeløsninger på dagpengeområdet foreslår socialdemokraten Bjarne Laustsen, medlem af Folketingets beskæftigelsesudvalg, at regeringen kopierer videnpilot-ordningen, hvor primært højtuddannede ledige optjener dagpenge, mens de kommer tættere på arbejdsmarkedet.

Udvides til flere områder

Modellen bør udvides til også at gælde mennesker i jobrotation og aktivering, hvor man i dag ikke optjener dagpengeret.

- Det vil stensikkert virke. Det uddanner arbejdsstyrken, og vi gør jobrotation og aktivering til noget positivt. Det har det ikke været hidtil, siger Bjarne Laustsen til Fagbladet FOA.

Videnpilot-ordningen er for nylig omstruktureret, og er i dag samlet under den statslige fond, Innovationsfonden. Men princippet er fuldstændigt det samme som hidtil. Et skøn fra Innovationsfonden viser, at totredjedele af de, som har været videnpiloter gennem tiden, er højtuddannede og tidligere ledige.

Bjarne Laustsen mener, at reglerne skal ændres, så staten i dag går ind og gør det muligt for ledige at optjene dagpengeret i jobrotation eller aktivering, fordi den ledige ret beset udfører et fuldtidsjob.

Interessant ide

FOAs formand, Dennis Kristensen, synes, ideen er interessant:

’Det her er et godt og rigtigt skridt på vejen. Er der vilje, er der politisk vej, og dette er bestemt et håndtag, jeg synes, regeringen skal tage og kigge på - jo før, jo bedre, siger han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden