Fodbold

Nordjyde mistænkt i matchfixing-sag

DBU undersøger i øjeblikket organiseret matchfixing, hvor en tidligere AaB-spiller skulle være involveret

Kristoffer Wichmann (i rød trøje) er involveret i ny matchfixing-sag. Det skriver eb.dk.Foto: Martin Damgård
Kristoffer Wichmann (i rød trøje) er involveret i ny matchfixing-sag. Det skriver eb.dk.Foto: Martin Damgård

AALBORG: Nordjyden Kristoffer Wichmann er involveret i en ny matchfixing-sag, som Dansk Boldspil Union (DBU) i øjeblikket undersøger. Det skriver Ekstra Bladet fredag.

Kristoffer Wichmann bærer anførerbindet hos 1. divisionsklubben FC Vestsjælland, der lige nu ligger til oprykning til Superligaen.

Tidligere AaB-spiller

Kristoffer Wichmann har tidligere tørnet ud for Nørresundby, Aalborg Chang og AaB, hvor han spillede i sine ungdomsår. Inden han skiftede til FC Vestsjælland, spillede han for flere sjællandske klubber.

Wichmann har ikke selv udtalt sig i sagen, men DBU bekræfter, at de i øjeblikket undersøger detaljer i en sag, som de ikke vil ud med.

Ekstra Bladet mener desuden at vide, at Kristoffer Wichmann allerede har allieret sig med en forsvarsadvokat, ligesom han har søgt assistance fra Spillerforeningen.

Holder kortene tæt

- Så snart sagen er fuldt belyst, forventer DBU at fremlægge alle sagens forhold på et pressemøde, skriver DBU på sin hjemmeside.

For to uger siden bekræftede unionen, at den var i gang med at undersøge en sag om matchfixing, men ville hverken dengang eller nu afsløre involverede personer, klubber eller kampe.

DBU oplyser samtidig, at den eller de kampe, der bliver undersøgt for matchfixing, er foregået på det såkaldte niveau 2, der defineres som ”matchfixing i organiseret fællesskab”.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden