Nordjyder springer morgenmaden over
Næsten hver femte dropper morgenmad i hverdagen på grund af travlhed eller manglende appetit
NORDJYLLAND: Næsten hver femte nordjyde dropper ofte at spise morgenmad i hverdagen. Årsagen er for de flestes vedkommende manglende appetit eller tidspres.
Det viser en ny nordisk undersøgelse gennemført af YouGov for Herbalife Nutrition.
Det sker på trods af, at langt over halvdelen af nordjyderne anser morgenmaden som dagens vigtigste måltid.
- Der er mange udfordringer knyttet til morgenmad. Næsten 7 ud af 10 nordjyder angiver manglende appetit som årsag til, at de ikke spiser morgenmad i hverdagen, mens 14 procent siger, at de ikke har tid. Derudover er der nogen, som simpelthen glemmer at spise morgenmad eller som fravælger det for at gå ned i vægt, siger Mia Bergmann, som er nordisk chef i Herbalife Nutrition.
En god og nærende morgenmad kan ellers betyde, at du koncentrerer dig bedre, bliver i bedre humør og får mere energi, lyder det fra Sundhedsstyrelsen.
Nemt og hurtigt
Undersøgelsen viser også, at knap hver sjette dansker bruger mindre end fem minutter på at spise morgenmad i hverdagen. Så ofte er der tale om en hurtig bid brød frem for mere nærende fødevarer som eksempelvis æg, frugt eller en smoothie.
- Når vi stresser igennem morgenmaden og ender med at hurtigspise, betyder det, at måltidet ikke giver os en optimal mæthedsfornemmelse. Det er derfor ikke kun vigtigt at spise en god og varieret morgenmad, men også at tage sig tid til at nyde den. Samtidig skal man sørge for, at morgenmaden har et højt indhold af protein, da det bidrager til en øget mæthedsfølelse resten af dagen, tilføjer Mia Bergmann.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.