Nordjyderne: Vi vil gerne betale for en lyn-coronatest i lufthavnen
Er det ok, at man kan betale sig fra at vente i køen og få en lyn-coronatest i Aalborg Lufthavn? Det spurgte vi nordjyderne om
Opdateret 16. maj 2022 kl. 14:29
AALBORG: Det private firma SOS International åbner onsdag et testcenter ved Aalborg Lufthavn, hvor man - mod betaling - kan blive corona-testet og få svar efter kun 15 minutter.
Vi spurgte nordjyderne på NORDJYSKEs Facebook-side om dette tiltag og her er nogle af svarerne:
- Jeg fik det gjort i København lufthavn og det kostede 1725 kr og tog 1 time før jeg havde resultat og kunne flyve videre. Så det her tiltag er fint bare man kan få et "certificate " med, hvor der står at testen er negativ, skriver Frants Erik Jensen.
- Det må folk da selv om, synes Lis Dybro Nielsen.
- I Norge går der 3 dage, inden man må bevæge sig uden for hotel - det kræver nemlig 2 test. Så en taget i lufthavnen kan hurtigt betale sig hjem, skriver Charlotte Bruun.
- Ja. Hvis man vil frem i køen, så må man betale selv. Det burde gælde i alle henseender. Især i sundhedssektoren, mener Gerda Kanstrup.
- Ja det er vel ok, der er da så mange ting, man selv skal betale. Prøv at få en handicappet i hjemmet, så lærer man hvor meget, der er blevet til egenbetaling . Her mener jeg det er meget relevant, har man ikke tid til at vente, så køb en kvik test, skriver Grethe Ebdrup.
- Jeg synes sådan set, at det er ok. Dog kom det bag på mig, at de tests der bliver taget i det private, ikke bliver overleveret til myndighederne. Så er der jo ikke meget styr på det og tallene kan jo i så fald være meget anderledes end de tal der hver dag bliver offentliggjort. Så hvis det er sandt, så tror jeg faktisk, at jeg ikke synes, det er ok at blive testet i det private, medmindre der bliver lavet et system, som gør at resultaterne bliver indberettet, mener Christine Frederiksen.
- Jah det er helt fint, nogen kan have brug for resultat her og nu, og det koster, for så kan man jo lige vurdere, hvor vigtig ens test er, om man kan vente eller ikke, synes Sandra Bang Jensen.
- Ja, og alle der ikke har symtomer skal betale. Det er jo lige før, folk tager det som en hyggetur, når de aligevel skal til byen, skriver Jørgen Mogensen.
- Hvis man skal bruge en dugfrisk corona test, til der hvor man lander, er det et super tiltag, skriver John Christensen.
- Med et krav om, at en COVID-19 test ikke må være mere end 48 timer gammel for, at man kan få indrejse i nogle lande, så er det en nødvendighed for, at virksomheder med rejseaktivitet kan forsætte med at drive deres forretning, mener Anders Justenlund.
Du kan se mange flere kommentarer til debatten på NORDJYSKEs Facebook-side, hvor du også selv har mulighed for at deltage i debatten.
Den hurtige corona-test er ikke en såkaldt PCR-test, som kan være nødvendig, for at få indrejse til et specifikt land. Derfor anbefaler SOS International, at man altid tjekker, om det er en specifik type testsvar, der kræves, før man bestiller tid til en hurtig test.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.