Nordjyderne vil have kirkebryllup til homoseksuelle
Debattører er enige om, at homoseksuelle skal have lov til at blive gift i folkekirken.
Regeringen er på vej med en lov, som skal gøre det muligt for præster at vie to mennesker af samme køn i den danske folkekirke. Om det nu også er en god ide, bliver debatteret livligt på facebookgruppen Nordjyderne. - Jeg syntes det skal kunne være lige så naturligt og blive gift som homoseksuel som det er at blive gift som hetroseksuelle. De holder jo ikke mindre af hinanden bare fordi de er samme køn, skriver Camilla Mitchell i en debattråd. Hun får dog ikke meget modspil i diskussionen. Andre nordjyder skriver efterfølgende, at "kærlighed er kærlighed" og "Gud elsker alle lige". Også to homoseksuelle giver deres mening til kende i diskussionen. Lesbisk vil giftes i kirken - Jeg vil gerne giftes i en kirke en dag...og jeg tror på at selvom jeg er til mit eget køn, så vil Gud tage imod mig med lige så åbne arme som hetroseksuelle, skriver Sofie Østerby Ginger Ingvardsen, der præsenterer sig selv som lesbisk og kristen. Selvom der er bred enighed om, at homoseksuelle skal have lov til at få et kirkebryllup, er det dog ikke alle debattører, der forstår, hvorfor de har lyst til det. - Det, der forundrer mig og som du måske kan svare på, er hvorfor i vedkender jer til en tro som i den grad hader jer? I Det Gamle Testamente står der: "Hvis en mand har samleje med en mand, som man har samleje med en kvinde, har de begge to begået en vederstyggelighed. De skal lide døden", skriver Tony Andersen, der også skriver, at han er ateist. - Det er populisme En enkelt debattør synes ikke om, at præster skal vie homoseksuelle - blandt andet med de samme begrundelser, som Tony Andersen giver. - Hvis kirken bare er et sted hvor man kan blive gift uanset hvor meget det krænker kirkens grundprinciper, så tror jeg den kristne tro's dage er talte i Danmark. Så det er jo bare populisme, og ikke Biblen der ligger til grund for kirkens virke, skriver Lars Odgaard Hjortshøj. Den aftrædende præst i Strandby Sogn blev også nævnt lidt indirekte i debatten. - Selvfølgelig skal de have samme muligheder, som alle andre par i Danmark. Alt andet ville være fuldstændig tåbeligt i et moderne samfund. At nogle præster ikke har fulgt med den udvikling må være deres eget problem og så må de jo droppe præstegerningen, skriver Susie Clausen på facebookgruppen Nordjyderne. Du kan deltage i debatten på Facebook her
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.