Nordjyderne vil meget gerne testes for antistoffer
Vil du sige ja til en antistoftest, hvis du bliver udvalgt? JA sagde de fleste nordjyder.
AALBORG: 18.000 tilfældige borgere i Danmark vil de næste uger få tilbud om at få taget en test for antistoffer mod covid-19. Og nogle af dem bliver højst sandsynlig nordjyder. Vi spurgte vores kære Facebook-brugere på NORDJYSKEs Facebook-side, hvad de ville sige, hvis de blev udvalgt - her er nogle af svarerne:
- Selvfølgelig. Min kæreste er i risikogruppen, og kan jeg hjælpe hende og andre så gør jeg det, helt klart, siger Michael Bøg.
- Kan ikke forstå, hvorfor alle, som får taget blodprøver, ikke også bliver testet i samme omgang. Mon det er så dyrt, spørger Lisbeth Krøgh Jeppesen.
- Helt klart, den er brugbar modsat Covid 19-test, som er et øjebliks billede, skriver Dorte Karin Andersen.
- Selvfølgelig siger jeg ja tak, skriver Kirsten Merete Fisker.
- Vil sku' hellere have en T celle test, selv om en antistoftest er negativ, så kan man jo godt have haft corona, det har forskerne jo sagt i flere måneder, så de er ikke så meget værd. Har læst om det med T celler før, men der er jo så også teorier om, at Covid-19 faktisk har eksisteret i mange år, og det er derfor nogle ikke bliver så syge af den, fordi de har de T celler på grund af tidligere smitte, mener Gry Kia Overgaard.
- Ja. Håber at jeg bliver blandt de udvalgte, skriver Kasper Mølgaard.
- Ja, også selvom jeg bliver 5 år når det drejer sig om nåle, griner Louise Sommer.
- Ja da. Overvejer at gå på apoteket og få taget en test, fortæller Else Gaardsvig Kjeldsen.
- Ja det ville jeg. Langt hellere end de ligegyldige test de tager nu, mener David Max Agger Christensen.
- Ja helt bestemt. Har haft muligheden via mit arbejde, men da det skulle foregå i fritiden og kun kunne være om torsdagen, var det umuligt, da jeg altid arbejder om torsdagen og det skulle foregå i Hjørring og jeg bor i Skagen. Så fik den ikke lavet, desværre, fortæller Helen Koldsø Meincke.
- Helt klart, vi skal alle gøre en ordentlig indsats, hvis vi skal af med denne smitte, mener Marianne Grann.
- Ja helt sikkert. Arbejder inden for hjemmeplejen. Så for at sikre mig selv, min familie ,alle kollegaer og mine gamle beboer, skriver Anne-Mette Boeriis.
- Jep, tager da gerne en igen, fik sidst en da vi returnerede fra campingferie i Kroatien, som sikkerhed, fortæller Tonny Sigh.
- Meget gerne. Jeg tror helt sikker at jeg har haft det, fortæller Inge Klit.
Du kan læse mange flere af nordjyderne svar på NORDJYSKEs Facebook-side, hvor du også selv har mulighed for at komme med DIT svar til spørgsmålet.
-
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.