Nordjylland skal dyste i pæn kørsel

Vejdirektoratet har lanceret kampagnen Vores Fart, hvor trafikanter fra seks landsdele skal konkurrere om at overholde farten ved vejarbejde

Sebastian Kjær
Arkivfoto: Lars Pauli
Trafikforhold 1. september 2014 18:40

DANMARK: Der er lagt op til duel mellem forskellige landsdele, for Vejdirektoratet har mandag lancerer en ny kampagne for sikkerhed ved vejarbejder.

Kampagnen er bygget op som en konkurrence, hvor bilister fra seks forskellige dele af Danmark skal dyste om at være bedst til at overholde fartgrænserne, når de kører forbi lokale vejarbejder.

- Det gælder om at køre sikkert og ansvarligt, hvis man vil vinde konkurrencen, siger trafikdirektør Niels Chr. Skov Nielsen fra Vejdirektoratet.

- For selv om det generelt set går den rigtige vej med trafiksikkerheden herhjemme, er der stadig alt for mange, der kører galt ved vejarbejder. Så kampagnens budskab er meget klart: Overhold farten, så kommer alle nemt og sikkert frem.

Nordjyder på sidstepladsen

Ved seks udvalgte vejarbejder bliver trafikanternes hastighed målt gennem de tre uger, kampagnen varer, og vinderen bliver den landsdel, hvor trafikanterne forbedrer sig mest.

I Nordjylland er det vejarbejdet krydsombygningen ved Svenstrup syd for Aalborg, der dystes ved - og på kampagnens første dag ligger nordjyderne sig på sidstepladsen, da næsten 53 procent kører for hurtigt ved vejarbejde ved Svenstrup.

kampagnens hjemmeside kan man hele tiden holde øje, hvordan de enkelte landsdele ligger placeret i konkurrencen om at overholde hastighedsgrænserne og vinde æren som landets mest ansvarlige bilister.

Kampagnen slutter mandag 22. september.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...