Regionen vil have svar: Hvem skal betale vandskader?

NORDJYLLAND:Hvem har ansvaret for, at supersygehuset ikke er tæt? 

Det spørgsmål vil Region Nordjylland nu have svar på.

Regionen har derfor indstævnet MT Højgaard A/S og A.S. Facader, rådgiverkonsortiet INDIGO og byggeledelsen Niras A/S for få lavet et syn og skøn, og dermed få placeret ansvaret for den markante fejl. 

Vandskandalen blev offentligt kendt tidligere på året. Her kom det frem, at der på ikke færre end 110 steder på hospitalet – blandt andet på intensivstuer – har været konstateret vand på gulvet.

- Det er alvorligt og nødvendigt at få en afklaring på, hvem der bærer ansvaret for facaderne – og endnu vigtigere - at der findes en løsning. Det siger sig selv, at vi har brug for at komme hurtigt videre – jo længere tid facaderne står fyldt op med vand, jo større er risikoen for udvikling af skimmelsvamp, og det er jeg ærlig talt ret bekymret for. Hvis vi får en varm sommer, kan det gå helt galt, siger regionsrådsformand Mads Duedahl (V).  

Hvor lang tid, det vil tage at lappe hullerne, er uvist. 

Indtil videre er der dog ingen, der mener, at ansvaret er deres. 

MT Højgaard har tidligere afvist, at det er deres murerarbejde, der er årsag til de omfattende vandskader på det store supersygehus.

- Det er ikke vores oplevelse, at de udfordringer, som NAU-projektet har, er murværkets skyld, lød det blandt andet fra koncernchef Henrik Mielke. 

I stedet henviste MTH-bossen blandt andet til udfordringer med de gennemgående aluprofiler og samlingerne heraf. En løsning, som han fremhævede, har været ønsket fra bygherren og arkitektens side.

Ikast-virksomheden A.S. Facader har været udførende på den del af arbejdet, men her oplyser adm. direktør Tommy Lauritsen, at han ikke kan udtale sig konkret om sagen, men siger dog, at han ikke kan genkende billedet af, at det skulle være aluprofilerne og samlingerne her, der er det store problem i forhold til den konstaterede vandmængde og vandgennemtrængning og altså vandskaderne på hospitalet, siger Tommy Lauritsen. 

At de forskellige leverandører frasiger sig ansvaret er også en del af forklaringen på, at Region Nordjylland nu reagerer. 

- Nogen har ansvaret. Regionen har jo bestilt et sygehus, hvor vandet ikke løber ind, og byggeriet skal selvfølgelig leveres, så det ikke sker. Derfor skal ansvaret placeres, siger Mads Duedahl. 

148 fejl i K3 klassen

Men problemet med de utætte facader er langt fra det eneste. 

Den seneste kvartalsrapport fra byggeriet fortæller om et byggeri i alvorlige problemer. 

Hvis det var en tilstandsrapport, var der aldrig nogen, der ville overveje at købe det hus. Tværtimod ville en rapport, der oplister 148 yderst alvorlige fejl i K3 klassen, gøre byggeriet usælgeligt. 

Men nu er det ikke et almindeligt byggeri, men derimod det største nogensinde i Nordjylland, og det såkaldte supersygehus skal bygges færdig. Også selvom budgetoverskridelsen sagtens kan vise sig at blive markant større end de 1.4 milliarder, der allerede er budgetteret med. 

Den seneste kvartalsrapport for byggeriet er netop landet, og på 77 sider opridses alle de ting, der er gået galt. Eller muligvis går galt, for præcist hvor galt, det står til, er endnu langt fra afklaret.  

I alt er der identificeret 148 fejl, der både kan fordyre og forsinke projektet. Ikke alle har dog den store indflydelse, men nogen kommer til at koste både tid og penge. 

Dyrest bliver det muligvis at reparere de allerede installerede rør. Dem er der nemlig stillestående vand i, og derfor skal en stor del af dem - muligvis alle - skiftes. Der er lavet en skøns- og synsrapport, der bekræfter de frygtede udfordringer, og der skal snart træffes beslutning om, hvordan problemet skal løses. Udgiften kan løbe op i 50 millioner kroner - en voldgiftssag skal afgøre, om entreprenør og totalrådgiver skal betale.  

Derimod står det helt klart, at byggeriets regnvandsinstallationer er lavet forkert. De skulle være svejsede, men er i stedet lavet med muffesamling. Fejlen har allerede resulteret i flere vandskader, og derfor skal alle samlinger nu laves om.  

Til sidst er der regningen. 

Lander overskridelsen som forventet på knap 1.4 milliarder, så regner Region Nordjylland med at kunne finde 232 millioner på egne budgetter.  Samtidig satser regionen også på, at der kommer 200 millioner kroner til udbetaling fra projektets forsikring. 

Men hvor resten af pengene - mindst 940 millioner - skal komme fra, er stadig usikkert. Teoretisk er der en mulighed for, at staten kan dække underskuddet, men den mulighed er ikke videre sandsynlig. 

- Jeg vil nødig gøre mig klog på, om det er regionen, rådgiverne eller entreprenørerne, der bærer det primære ansvar. Jeg kan bare konstatere, at det i sidste ende er regionernes ansvar som bygherre at forebygge fejl og få rettet op på de fejl, som så alligevel sker. Pengene skal i sidste ende findes i regionens egne kasser, lød beskeden fra sundhedsminister Sophie Løhde, da hun i april var kaldt i samråd om de store overskridelser på sygehus-byggerierne flere steder i landet. 

Derfor ender det sandsynligvis med, at pengene skal lånes, for regionen vil få særdeles vanskeligt ved at spare sig til et så stort beløb på kort tid. 

Der kommer endnu en ny kvartalsrapport i løbet af juni.