16-årig dreng dømt for voldtægt af to 14-årige piger

Drengen havde svært ved at huske, hvad der præcist var sket

Arkivfoto

Arkivfoto

JAMMERBUGT/HIMMERLAND:En nu 16-årig dreng er blevet dømt for seksuelle overgreb på to 14-årige piger. Voldtægterne fandt sted i april og maj, da drengen var 15 år.

Det oplyser anklager Eva Madsen.

Det ene overgreb skete på en adresse i Jammerbugt Kommune, hvor den 16-årige er dømt for fuldbyrdet voldtægt og andet seksuelt forhold end samleje med den ene af pigerne.

Den anden voldtægt fandt sted på en adresse i Himmerland i forbindelse med en overnatning. Her er drengen dømt for voldtægt ved andet seksuelt forhold en samleje med den anden pige.

Den 16-årige blev idømt to år og tre måneders fængsel for de to voldtægter. Det er dog kun de tre måneder, der skal afsones, mens de to år blev gjort betinget. Derudover skal drengen underlægges Ungdomskriminalitetsnævnet, oplyser anklageren.

I strafudmålingen lagde Retten i Hjørring vægt på drengens unge alder, men også at han ikke er tidligere straffet, og at han er inde i en god periode. Derfor blev det meste af straffen gjort betinget.

I retten nægtede den 16-årige sig skyldig i anklagerne. Nogle af af de faktisk forhold var der dog enighed om, men han havde svært ved at huske, hvad der præcist var sket ved de to episoder, fortæller Eva Madsen.

Han valgte dog at modtage dommen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden